Det er en velkendt realitet, at personer med cøliaki lever med en autoimmun sygdom, hvor gluten ødelægger tarmens slimhinde. For dem er den eneste behandlingsform en streng glutenfri diæt, der forhindrer alvorlige helbredsproblemer. Alligevel står disse mennesker over for en uretfærdighed: Mens andre med kroniske sygdomme modtager støtte til medicin, må cøliakipatienter selv betale for den glutenfri mad, der er deres livsnødvendige “medicin.”
Glutenfri mad er ikke blot en livsstilstrend; det er en nødvendighed for personer med cøliaki. Desværre er glutenfri produkter ofte dyrere end deres konventionelle modstykker. Hvorfor? Produktionen kræver særlige foranstaltninger for at undgå krydskontaminering med gluten, og råvarerne er typisk dyrere og efterspørgslen er lavere, så både udgiften på produktion og transport af disse varer stiger, hvilket fører til at glutenfri webshops og andre forretninger der forhandler glutenfri produkter bliver nødt til at sælge varerne til en højere pris end tilsvarende glutenholdige varer. Resultatet er, at en husholdning med cøliakipatienter bruger betydeligt mere på fødevarer end en almindelig familie.
I Danmark får mange med kroniske sygdomme dækket hele eller dele af deres medicin gennem det offentlige system. Det er en anerkendelse af, at sygdomme kan være en økonomisk byrde. Men hvad med dem, der kun kan forblive raske ved at følge en kostplan, der er langt dyrere end den gennemsnitlige? Hvorfor skal de bære den økonomiske byrde alene?
Cøliaki er en sygdom, der kræver konstant opmærksomhed. Det er ikke muligt at tage en pille og glemme alt om sygdommen. Hver måltid kræver omhu og planlægning for at sikre, at det er glutenfrit. Det er en udfordring, både praktisk og økonomisk. Hver gang man spiser ude, handler ind, eller besøger venner, er der en risiko for at blive udsat for gluten. For mange er denne konstante overvågning psykisk drænende, og det økonomiske pres forværrer kun situationen.
Politisk set er der brug for en revurdering af, hvordan vi håndterer støtte til kroniske sygdomme. Hvis vi anerkender medicin som en nødvendig støtte for mange sygdomme, hvorfor så ikke anerkende glutenfri kost som nødvendig for dem med cøliaki? En tilskudsordning eller en skattelettelse på glutenfri fødevarer kunne være en løsning, der både letter den økonomiske byrde og giver disse patienter en mere retfærdig behandling.
At ignorere denne nødvendighed er at pålægge en gruppe mennesker en uretfærdig byrde. Det er tid til at tage ansvar og anerkende glutenfri kost som det, det er: en livsnødvendig behandling for dem med cøliaki.